Fraværsregistrering er en vigtig del af lønprocessen
For HR-, løn- og workforce management-teams er fraværsdataen en central del af grundlaget for lønkørslen. Hvis data mangler, er registreret forkert eller ikke når frem i tide, kan det føre til ekstra manuelt arbejde, forsinkelser eller fejl i lønbehandlingen.
Derfor oplever mange organisationer et ønske om mere sammenhængende processer mellem de systemer, der håndterer medarbejderdata, fravær og løn.
Hvad er nyt i HCM Suiten?
I HCM Suiten understøttes fraværsregistrering nu fra både Emply People og Lessor Workforce til Lessor Payroll.
Releasen bygger videre på de integrationsmuligheder, der allerede findes i HCM Suiten. I dag synkroniseres medarbejderdata to-vejs og i realtid, via Paychex Europe Integration Platform. Det sikrer, at de samme oplysninger er tilgængelige på tværs af HR, løn og workforce management.
Fraværsregistrering fungerer anderledes. Her er der tale om en envejsintegration, hvor fraværsdata deles fra Emply People eller Lessor Workforce til Lessor Payroll som en del af lønprocessen. Det betyder, at Lessor Payroll modtager de nødvendige fraværsregistreringer, mens registrering og vedligeholdelse fortsat sker i det system, hvor fraværet oprindeligt er registreret. Med den nye release lancerer vi også et nyt view i Lessor Workforce, hvor du har overblik over de fraværsdata, som er sendt afsted via Paychex Europe Integration Platform.
Emply People → Lessor Payroll
Fraværsregistreringer kan oprettes, opdateres og deles direkte med Lessor Payroll som en del af lønprocessen. Virksomheder kan vælge at håndtere processen manuelt eller opsætte automatiseringer for de relevante løngrupper.
Lessor Workforce → Lessor Payroll
Fraværsregistreringer kan ligeledes oprettes, opdateres og slettes i Lessor Workforce og deles med Lessor Payroll, hvor data bliver her sendt som en del af lønprocessen via en manuel batch.
Selvom processerne fungerer forskelligt, er målet det samme: at gøre det lettere at få de rigtige fraværsdata ind i lønprocessen.
Hvilke fordele giver det dig?
For organisationer, der arbejder med flere systemer på tværs af HR, løn og workforce management, handler værdien først og fremmest om at reducere manuelle arbejdsgange.
De nye integrationsmuligheder gør det muligt at:
- dele fraværsdata direkte med løn
- reducere behovet for eksport og import af filer
- håndtere ændringer og rettelser mere effektivt
- skabe et mere ensartet datagrundlag på tværs af systemer
- reducere risikoen for fejl i lønprocessen
Samtidig bygger løsningen videre på de medarbejderdata, afdelinger og dimensioner, som allerede kan deles gennem Paychex Europe Integration Platform.




