Paychex Europe Blog » Paychex Europe og Motivation Factor gør medarbejdermotivation til en strategisk HR-disciplin
Paychex Europe og Motivation Factor gør medarbejdermotivation til en strategisk HR-disciplin
Motivation får større betydning som HR-disciplin, men lederne er ikke klædt godt nok på til systematisk at arbejde med motivation. Det viser en ny undersøgelse fra Wilke. For at imødekomme udfordringen har Paychex Europe netop integreret et gennemtestet værktøj i sin HR-løsning.
Cecilie Kofoed Nielsen
|
Læsetid:
3–4 minutter
Motivation får større betydning som HR-disciplin, men lederne er ikke klædt godt nok på til systematisk at arbejde med motivation. Det viser en ny undersøgelse fra Wilke. For at imødekomme udfordringen har Paychex Europe netop integreret et gennemtestet værktøj i sin HR-løsning.
Emply People Motivation hjælper med at forstå, hvad der motiverer mennesker, teams og organisationer.
Virksomheder investerer betydelige ressourcer i at rekruttere og fastholde de rette medarbejdere. Alligevel kan det være svært at opdage, når motivationen begynder at dale.
Målinger af trivsel, performance og sygefravær giver virksomheder vigtig viden om medarbejderne og organisationen, men de fortæller ikke nødvendigvis, hvad der driver den enkelte medarbejder, eller hvad der kan være kilde til frustration. Dermed risikerer virksomheder først at opdage et motivationsproblem, når medarbejderen allerede har besluttet sig for at søge videre.
Det vil Paychex Europe nu gøre noget ved. Virksomheden har indgået et partnerskab med danske Motivation Factor om at skabe Emply People Motivation, som gør det muligt at arbejde struktureret med den enkelte medarbejders motivation direkte i HR-løsningen Emply People.
”Medarbejdermotivation bør være en strategisk HR-disciplin. Virksomheder bruger mange ressourcer på at ansætte de rette kandidater, og derfor giver det også mening at forstå, hvad der får dem til at blive og udvikle sig. Ved at få indsigt i, hvad der henholdsvis driver og dræner den enkelte medarbejder, får lederen et langt bedre udgangspunkt for dialog og handling. Når opsigelsen først ligger på bordet, er det ofte for sent,”
siger Anja Erntgaard, Head of Product Marketing hos Paychex Europe.
Tre ud af fire forventer større fokus på motivation
Behovet understøttes af en ny undersøgelse, som Wilke har gennemført for Paychex Europe blandt 305 ledere og HR-ansvarlige i danske virksomheder med mere end 100 medarbejdere.
75 pct. vurderer, at motivation bliver et stadig vigtigere fokusområde. Dog mener kun 50 pct., at lederne er klædt på til systematisk at arbejde med motivation. Og 32 pct. peger på, at evnen til at omsætte indsigt til handling er den største udfordring i motivationsarbejdet.
”Tallene bekræfter et paradoks. Virksomhederne ved godt, at motivation er vigtig, men mange savner en metode til at arbejde konstruktivt med den. Det kræver mere end endnu en survey,” siger Anja Erntgaard.
Gennemtestet metode integreres i Emply People
Det nye motivationsværktøj, Emply People Motivation, arbejder med fire dimensioner: Energi, behov, styrker og formål. Metoden bygger på Hierarchy of Motivation™, som er udviklet af Motivation Factor siden 2003 og er anvendt af mere end 35.000 mennesker verden over. Med afsæt i neurovidenskab og anerkendte motivationsteorier skaber værktøjet en solid ramme for at forstå, hvad der motiverer mennesker, teams og organisationer.
Helt konkret kan Emply People Motivation hjælpe virksomheder med at skabe et fælles sprog om motivation mellem leder og medarbejder, tidligt identificere kilder til frustration, arbejde målrettet med medarbejdernes styrker og behov, samt give lederne et bedre grundlag for at handle på den indsigt, de får.
Et stærkt match mellem løsninger
For Motivation Factor giver samarbejdet mulighed for at gøre virksomhedens metode tilgængelig for flere virksomheder gennem Emply People.
”Paychex Europe har høje ambitioner om at gøre motivation til en integreret del af HR-arbejdet, så virksomheder ikke alene kan ansætte de rigtige, men også kan beholde dem så længe som muligt. Emply People er en moderne og veletableret HR-løsning udviklet af danske eksperter. Derfor er der et stærkt match mellem vores løsninger,”
siger Helle Bundgaard, stifter og partner i Motivation Factor ApS.
Motivation Factor har uddannet mere end 300 certificerede konsulenter og samarbejdspartnere og arbejder i dag på markeder i bl.a. Canada, USA, Asien og Centraleuropa.
”Emply Peoples arkitektur og Paychex Europes langsigtede vision giver os mulighed for at skalere Motivation Factor og gøre metoden tilgængelig for et langt større publikum,” siger Karsten Bundgaard, CEO og partner i Motivation Factor.
Om Paychex Europe
Paychex Europe leverer integrerede HCM-løsninger inden for HR, løn og workforce management. Løsningerne automatiserer administrative processer, understøtter compliance og giver ledere et samlet beslutningsgrundlag. De kan anvendes enkeltvis eller som en samlet suite. Emply People anvendes af 90.000 brugere på tværs af Europa.
Om Motivation Factor
Motivation Factor er en dansk virksomhed, der siden 2003 har specialiseret sig i at omsætte neurovidenskab og motivationsteori til praktiske værktøjer. Over 35.000 mennesker har gennemført en Motivation Factor-profil, og metoden anvendes af mere end 300 certificerede konsulenter og samarbejdspartnere verden over.
Om undersøgelsen
Wilke har på vegne af Paychex Europe gennemført undersøgelsen i juli og august 2026. I alt har 305 ledere og HR-ansvarlige i virksomheder med mere end 100 medarbejdere deltaget. Halvdelen af respondenterne arbejder i virksomheder med mere end 500 medarbejdere.
Se, hvordan vores løsninger sikrer compliance og korrekte flows i hverdagen. Vi viser de vigtigste funktioner og demonstrerer, hvordan løn, HR og Workforce nemt integreres i jeres eksisterende arbejdsgange.
Fortæl lidt om dig selv
Hvad sker nu:
I booker en demo
Fortæl os lidt om jeres virksomhed, så vi kan sørge for at I bliver kontaktet af den mest relevante medarbejder hos os.
Vi kontakter jer
Inden for to hverdage bliver I kontaktet af en specialist for at aftale et tidspunkt, der passer jer.
En guidet gennemgang
Vi tager os tid til at forstå jeres mål, gennemgå de funktioner, der er mest relevante for jer, og drøfte, hvordan løsningen kan understøtte jeres virksomhed både i dag og i takt med, at den vokser.
Opdag, hvordan vores lønløsning sikrer nøjagtig og compliant behandling af løn for din organisation. Vi vil demonstrere funktionerne og vise, hvordan løn integreres med jeres nuværende arbejdsgange.