Paychex Europe
Produkter
Løsninger
Ressourcer
Virksomheden
Tilbage
Payroll
HR
Workforce
HCM Suite
Produkter
En mand arbejder ved en computer.
Payroll

Den moderne lønløsning med færre fejl, hurtigere processer og fleksible service levels. Cloudbaseret, compliant og skabt til teams i vækst.

Produkter
tre mennesker sidder og taler sammen
HR

Et HR-system, der understøtter hele medarbejderrejsen.

Produkter
en kvinde kigger på komputeren
Workforce

En workforce management-løsning til bedre planlægning, tydelig tidsregistrering og smidige arbejdsgange – for teams i alle størrelser.

Produkter
Tilbage

Det perfekte match

Tilbage

Indsigter, værktøjer og historier

Tilbage

Om Paychex Europe

Paychex Europe Blog » Er jeres data klar til løngennemsigtighed?

Er jeres data klar til løngennemsigtighed?

Hvis en medarbejder i morgen bad om de lønoplysninger, virksomheden bliver forpligtet til at kunne udlevere, ville I så kunne finde de nødvendige oplysninger? For mange virksomheder er svaret ikke nødvendigvis nej. Men det er heller ikke et ubetinget ja.

Cecilie Kofoed Nielsen Avatar

Hvis en medarbejder i morgen bad om de lønoplysninger, virksomheden bliver forpligtet til at kunne udlevere, ville I så kunne finde de nødvendige oplysninger? For mange virksomheder er svaret ikke nødvendigvis nej. Men det er heller ikke et ubetinget ja.

Lønoplysninger findes ofte flere forskellige steder. HR har medarbejderdata. Løn har lønhistorikken. Stillingsbetegnelser vedligeholdes måske et tredje sted, mens organisationsændringer og aftaler ligger i regneark eller lokale dokumenter.

Det fungerer som regel fint i hverdagen.

Men med de kommende regler om løngennemsigtighed bliver det vigtigere end nogensinde, at virksomheder hurtigt kan skabe overblik over deres data, kunne dokumentere virksomhedens lønfastsættelse og udarbejde de oplysninger og rapporteringer, som de nye regler kræver. Det betyder, at datakvalitet og sammenhængende processer bliver en stadig vigtigere del af arbejdet med HR og løn.

Løngennemsigtighed handler om mere end løn

EU’s løngennemsigtighedsdirektiv har til formål at styrke princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Det indebærer blandt andet, at jobsøgende får ret til information om løn eller løninterval tidligere i rekrutteringsprocessen, og at medarbejdere kan anmode om oplysninger om deres eget lønniveau og gennemsnitlige lønniveauer for sammenlignelige stillinger opdelt efter køn. Større virksomheder vil desuden blive omfattet af krav om rapportering af lønforskelle mellem kvinder og mænd.

Selvom reglerne fortsat er under implementering i Danmark, er der god grund til allerede nu at se på, om virksomhedens data og processer understøtter de kommende krav.

Vil du vide mere?

Arbejdet med løngennemsigtighed handler om langt mere end at sætte sig ind i lovteksten. 

På Paychex Europe Academys kursus “EUs løngennemsigtighedsdirektiv – bliv klar” får du en praktisk gennemgang af de nye krav, masser af inspiration til arbejdet både fra underviser og gennem konkrete HR-cases – samt din egen klare køreplan for, hvordan din organisation kommer i mål.

Kurset afholdes både i Allerød og Vejle.

Den største udfordring er ofte ikke reglerne

Når løngennemsigtighed diskuteres, handler samtalen ofte om lovgivning.

I praksis bliver udfordringen for mange virksomheder en anden.

Kan vi faktisk finde de oplysninger, vi har brug for og præsentere dem på en letforståelig og korrekt måde?

Det kræver blandt andet, at virksomheden har styr på:

  • hvilke medarbejdere der udfører samme eller ligeværdigt arbejde
  • hvordan stillinger er kategoriseret
  • hvilke lønkomponenter der indgår i den samlede aflønning
  • hvorfor eventuelle lønforskelle kan forklares og dokumenteres

Hvis oplysningerne ligger spredt på tværs af systemer eller registreres forskelligt fra afdeling til afdeling, bliver det både vanskeligere og mere tidskrævende at skabe det nødvendige overblik.

Et stærkt datagrundlag gør en forskel

Løngennemsigtighed handler derfor ikke kun om compliance.

Den handler også om datakvalitet.

Når HR og løn arbejder ud fra de samme oplysninger, bliver det lettere at dokumentere lønbeslutninger, udarbejde de nødvendige analyser og rapporteringer samt besvare spørgsmål fra både medarbejdere og myndigheder.

Samtidig kan virksomheden reducere manuelle arbejdsgange, undgå dobbeltregistreringer og skabe større tillid til de data, der danner grundlag for beslutninger.

Kort sagt bliver det nemmere at arbejde proaktivt frem for reaktivt.

Fem spørgsmål, der er værd at stille allerede nu

Løngennemsigtighed behøver ikke at starte med nye processer. 

Den kan starte med fem enkle spørgsmål: 

  • Kan vi hurtigt trække de nødvendige lønoplysninger? 
  • Arbejder HR og løn ud fra det samme datagrundlag? 
  • Er vores stillingsbetegnelser og jobkategorier ensartede? 
  • Kan vi dokumentere, hvordan løn fastsættes, hvis vi bliver bedt om det? 
  • Kan vi udarbejde de nødvendige analyser og rapporteringer samt besvare spørgsmål fra både medarbejdere og myndigheder?

Hvis svaret er nej til ét eller flere af spørgsmålene, kan det være et tegn på, at virksomheden med fordel kan begynde forberedelserne allerede nu.

Løngennemsigtighed starter med overblik

Løngennemsigtighed bliver ofte omtalt som et nyt lovkrav.

Men for mange virksomheder er det i lige så høj grad en anledning til at skabe bedre sammenhæng mellem HR, løn og medarbejderdata.

For jo bedre overblik virksomheden har over sine data, desto lettere bliver det både at leve op til kommende krav og skabe mere effektive processer i hverdagen.

Løngennemsigtighed starter derfor ikke med en rapport.

Den starter med et datagrundlag, man kan stole på.


Lessor Payroll for NAV & AX

Lessor Workforce

Book et møde med en specialist 

Se, hvordan vores løsninger sikrer compliance og korrekte flows i hverdagen. Vi viser de vigtigste funktioner og demonstrerer, hvordan løn, HR og Workforce nemt integreres i jeres eksisterende arbejdsgange.

Fortæl lidt om dig selv

Hvad sker nu:

I booker en demo

Fortæl os lidt om jeres virksomhed, så vi kan sørge for at I bliver kontaktet af den mest relevante medarbejder hos os.

Vi kontakter jer

Inden for to hverdage bliver I kontaktet af en specialist for at aftale et tidspunkt, der passer jer.

En guidet gennemgang

Vi tager os tid til at forstå jeres mål, gennemgå de funktioner, der er mest relevante for jer, og drøfte, hvordan løsningen kan understøtte jeres virksomhed både i dag og i takt med, at den vokser.

Tilmeld nyhedsbrev

Opdag, hvordan vores lønløsning sikrer nøjagtig og compliant behandling af løn for din organisation. Vi vil demonstrere funktionerne og vise, hvordan løn integreres med jeres nuværende arbejdsgange.