Kursusbetingelser for Paychex Europe Academy
Vi anbefaler, at du læser kursusbetingelserne, inden du tilmelder dig et kursus hos Paychex Europe Academy. Så kender du dine rettigheder og vores retningslinjer.
Tilmelding
Tilmelding til et kursus skal ske via vores hjemmeside eller via Paychex Europe Academys kursusadministration. Du vil som minimum altid blive bedt om at opgive navn, virksomhed, adresse, CVR-nr. og e-mailadresse.
Vi gør opmærksom på, at din tilmelding er bindende, og at en eventuel afbestilling altid skal ske skriftligt til academy.denmark@paychex.eu
Bekræftelse
Når du tilmelder dig ét af vores kurser, vil du med det samme modtage en kvittering på din tilmelding.
Så snart din tilmelding er registreret i vores system, vil du modtage en e-mail med en endelig bekræftelse på din tilmelding.
Hvis du ikke modtager en bekræftelse fra os, beder vi dig kontakte vores kursusafdeling på academy.denmark@paychex.eu eller telefon 31402997.
Afbestilling
Skulle du blive forhindret i at deltage, er vores afbestillingsbetingelser følgende:
- Hvis du afbestiller mindst 21 dage før kursusstart, fakturerer vi dig ikke for kurset.
- Hvis du afbestiller mellem otte og 20 dage før kursusstart, bliver du faktureret 50% af kursusprisen.
- Hvis du afbestiller mellem nul og syv dage før kursusstart, bliver du faktureret det fulde beløb.
Du er velkommen til at overdrage din plads til en kollega. Vi skal blot have besked via e-mail på academy.denmark@paychex.eu senest to hverdage før kursusdatoen.
Hvis du udebliver fra kurset, bliver du faktureret det fulde kursusbeløb.
Betalingsbetingelser
Du får tilsendt en faktura til betaling efter kurset. Betalingsfristen er 14 dage fra fakturadato.
Aflysning
Vi forbeholder os retten til at aflyse et kursus senest fem arbejdsdage før kursusstart. Senere aflysning vil kun forekomme, hvis underviseren akut bliver ude af stand til at gennemføre undervisningen på grund af sygdom eller force majeure.
Ved eventuel aflysning vil du få direkte besked.
Oplysningspligt ved kursustilmelding
Når du tilmelder dig et kursus, indsamler vi oplysninger om dig og din virksomhed. Det gør vi for at kunne registrere dig som deltager og for at kunne sende dig relevant information i forbindelse med din deltagelse via e-mail.
Vi opbevarer kun oplysningerne, så længe det er relevant for din deltagelse, og vi videregiver ikke oplysningerne til tredjepart. Du kan læse detaljerne i vores privatlivspolitik.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til academy.denmark@paychex.eu.


